Vejledning

Be Calm Bolde Vejledning
Læg dig på ryggen på et behageligt underlag – læg evt. en pude under knæene. Drik gerne et stort glas vand inden du lægger dig tilrette. Når du ligger i en meget afslappet tilstand arbejder dine organer og har brug for væsken. Brug tid og gør dig omhyggelig med at få indstillet boldene til lige netop DIT hoved inden du bruger dem. De kan sagtens bruges af flere forskellige personer men ikke to personer er ens og det er derfor nødvendigt at justere hver gang en anden har brugt dine bolde.

Placér boldene korrekt under hovedet:
Boldene skal placeres under hovedet på linje med øjnene og i linjen hvor eventuelle briller ligger på ørerne. Følg ”linjen” så boldene ligger hvor dit hoved buler mest ud bagtil. (Se billede 2)
Afstand mellem boldene:
Afstanden mellem dine pupiller/øjne har den samme afstand, som der skal være mellem boldene. Du kan med fordel forsøge at finde de to små ”udhulninger” bagpå dit hoved ved at følge linjerne fra dine øjne op over hovedet og om bag. (Se billede 1)
Boldene skal skabe et let tryk på disse to små punkter og de skal føles som en naturlig del af hovedet. Altså det skal ikke føles ubehageligt og du må ikke føle at du ligger og bøjer nakken/hagen ned mod brystkassen. Du skal have en følelse af, at du falder/synker naturligt ”ned i” boldene samtidigt med at du mærker et let tryk ind mod dit hoved. Hvis afstanden ikke er korrekt vil du føle at du ligger PÅ boldene. Justér dem så lidt udad. De små ”stoppere” gør det muligt at indstille dine bolde så de bliver ved at have den optimale afstand som passer til lige netop dit hoved.
Nervesystemet og kroppen vil straks kunne fornemme når du ligger korrekt på boldene. Giv dig god tid til at justere dem korrekt da dette vil være afgørende for oplevelsen samt effekten. Du vil føle dig tung og afslappet når du ligger korrekt på boldene. Tag evt. en dyb indånding og pust ud så du slapper helt af.

Det er vigtigt, at du i starten bruger lidt tid på at indstille dine Be Calm Bolde korrekt. Hvis du låner dem ud til en anden skal du være opmærksom på, at du skal indstille dem på ny, så de igen passer til dig.

På Facebooksiden “Be Calm Bolde Danmark”, kan du finde en lille kort video om placering af boldene.